Hvis du har Rejseforsikring hos os, dækker vi, hvis din planlagte hjemrejse bliver forsinket eller aflyst. Vi dækker ekstra hotelovernatninger og forplejning, indtil det igen er muligt at komme hjem.
Vi tilbyder også psykologisk krisehjælp til kunder, der er psykisk berørt af situationen.
Hvis du har planlagt at rejse til eller via Mellemøsten, gælder de almindelige vilkår for Rejseforsikringen.
Vigtige råd, hvis du opholder dig i et af de berørte områder:
- Hold dig løbende opdateret via Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Mellemøsten. Her finder du vigtig information om sikkerheden i forskellige områder og anbefalinger vedrørende rejser.
- Kontakt dit rejsebureau eller flyselskab, for at få hjælp til ombookning eller afbestilling.
- Hvis du har planlagt en rejse, så hold dig opdateret hos dit fly- eller rejseselskab.
Vi står klar til at hjælpe dig med, hvordan din rejseforsikring hos os dækker. Ring til os på 33 14 37 48.
Opdateret den 2/3-2026