Forsikring mod cykeltyveri

Hvert år bliver der stjålet over 40.000 kr. cykler i Danmark.* Få en god cykelforsikring til hele familien, der også er billig i pris.

Ring 33 14 30 50

Hver anden har fået stjålet sin cykel

Danmark er en cykelnation, men det er desværre ikke kun ærlige mennesker, der svinger sig op på jernhesten. Faktisk har hver anden oplevet, at få stjålet cyklen. Det sker oftest, når den står parkeret på gaden, ved stationen eller et andet sted ude i byen. Men det sker også tit, at cykler bliver stjålet direkte fra din cykelkælder eller garage.  

Hvis I har flere cykler i familien, eller hvis du fx har en ladcykel eller el-ladcykel, er det en rigtig god idé at købe en udvidet cykelforsikring mod cykeltyveri. Det kan du få, når du har Indboforsikring hos os. Så er du dækket, hvis din cykel bliver stjålet eller udsat for hærværk i forbindelse med tyveri.

3 fordele ved forsikring mod Cykeltyveri

  • Dækker alle husstandens cykler – også el-cykler og ladcykler

  • Dækker cykeltyveri og hærværk i forbindelse med tyveri og tyveriforsøg

  • Høj erstatning: Op til 45.000 kr. pr. cykel

Hvad dækker forsikringen mod cykeltyveri?

  • Cykeltyveri - Vi dækker husstandens cykler uanset antal op til den værdi som du vælge af forsikringer, dog max 45.000 kr. pr. cykel. Vi dækker tyveri af cyklen fra boligen, garagen eller på gaden. Der er krav om at den er aflåst med forsikringsgodkendt cykellås, og at cyklen har det lovpligtige danske cykelstelnummer.
  • Hærværk - Vi dækker hærværk som din cykel udsættes for, hvis tyven har forsøgt at stjæle din cykel, eller at du genfinder den med skader.

Godt at vide

Det er et krav, at din cykel har en påmonteret DVN-godkendt lås, og at du låser den, når du forlader den. Vi dækker også tyveri af ulåste cykler, hvis det er i forbindelse med indbrudstyveri, hvor der er synlige tegn på voldeligt opbrud. Fx hvis din ulåste cykel bliver stjålet fra dit aflåste skur.

FAQ

Hvad gør jeg, hvis min cykel bliver stjålet?

Først skal du anmelde det til politiet via dette link. Herefter skal du anmelde det til dit forsikringsselskab. I begge tilfælde skal du oplyse cyklens stel-nr., så sørg for at skrive det ned eller tage et billede af det, når du køber din cykel.

Har du en forsikring mod cykeltyveri hos os, kan du anmelde det online lige her:

Anmeld skade

Hvordan får jeg erstatning for min cykel?

Hvis din cykel bliver stjålet, betaler vi genanskaffelsesprisen for en tilsvarende cykel. Er din cykel ikke ny, bliver erstatningen mindre end prisen på en ny tilsvarende cykel.

For at gøre det nemt for dig at købe ny cykel, og evt. opgradere til en bedre cykel eller skifte til et andet mærke, har vi et godt samarbejde med udvalgte cykelbutikker.

Hvad får jeg i erstatning for en stjålet cykel?

Hvor meget du får i erstatning afhænger af ny-prisen på din cykel, og hvor gammel den er. Når vi udregner din erstatningssum bruger vi en fast afskrivningstabel, som du kan se i vores forsikringsvilkår.

Hvor meget falder en cykel i værdi?

Værdien på din cykel afskrives med ca. 10 % pr. år. Når vi udregner din erstatningssum, bruger vi et fast afskrivningsskema, som du kan se i vores forsikringsvilkår.

Hvor meget koster det at forsikre en cykel?

Prisen på en forsikring mod cykeltyveri afhænger bl.a. af, hvor i landet du bor – der er nemlig større risiko for, at din cykel bliver stjålet, hvis du bor i byen – og hvor høj en forsikringssum, du vælger, dvs. hvor mange penge du max kan få i erstatning pr. cykel.

Hos os kan du vælge mellem tre forskellige forsikrigssummer: 15.000 kr., 30.000 kr. og 45.000 kr. En cykelforsikring med en forsikringssum på 15.000 kr. koster fra 214 kr. om året.

Hvilken forsikring dækker tyveri af cykel?

For at sikre dig mod cykeltyveri skal du have en tilvalgsdækning til din Indboforsikring. Vores forsikring mod cykeltyveri dækker alle husstandens cykler, og du kan vælge mellem tre forskellige forsikringssummer: 15.000 kr., 30.000 kr. og 45.000 kr.

Hvad dækker min cykelforsikring?

Det kommer an på, hvilken cykelforsikring du har. Hvis du har en forsikring mod cykeltyveri, er du dækket, hvis din cykel bliver stjålet eller udsat for hærværk i forbindelse med tyveri eller tyveriforsøg. Derudover kan du hos nogle forsikringsselskaber få en udvidet cykelforsikring, som fx Cykel Plus, der dækker pludselige skader på cykler med en ny-pris på op til 65.628 kr. (2024).  Fx hvis din racercykel eller mountainbike falder af cykelstellet på din bil, eller hvis den kommer i sammenstød med et træ. Den udvidede cykelforsikring dækker også, hvis du mister din cykel eller den får skader i forbindelse med et indbrudstyveri, røveri eller overfald.

Hvad koster en el-cykel forsikring?

Prisen på en forsikring mod tyveri af din el-cykel afhænger bl.a. af, hvor i landet du bor – der er nemlig større risiko for, at din cykel bliver stjålet, hvis du bor i byen – og hvor høj en forsikringssum, du vælger, dvs. hvor mange penge du max kan få i erstatning pr. cykel. Hvis du vælger en forsikringssum på 30.000 kr., koster forsikringen fra 323 kr. om året. Ud over din el-cykel dækker forsikringen alle husstandens andre cykler.  

Hvordan er min cykel dækket ved brand?

Du er dækket, hvis din cykel bliver skadet efter en brand. Fx hvis det skur, du opbevarer din cykel i, brænder ned.

Er jeg dækket mod cykeltyveri, når jeg rejser?

Ja. Tager du din cykel med til udlandet, dækker vi dig stadig, hvis din cykel bliver stjålet.

Har du brug for rådgivning?

Prisen afhænger af, hvor i landet du bor – der er nemlig større risiko for, at din cykel bliver stjålet, hvis du bor i byen – og hvilken forsikringssum, du vælger. Du kan vælge mellem tre forskellige forsikringssummer: 15.000 kr., 30.000 kr. og 45.000 kr.

Beregn din pris online eller ring direkte til os på 33 14 30 50.

Vil du hellere tale med os senere? Udfyld formularen - så ringer vi dig op, når det passer dig.

Bliv ringet op